23948sdkhjf

Vinder på plads til milliardomdannelse af sygehusgrund i Aalborg

Den gråhvide 14 etagers sygehusbygning har siden 1962 stået som det markante pejlemærke for Sygehus Nord i midten af Aalborg. Og fremover skal det forblive som et centralt element, når omdannelsen af det 36.000 kvm store område på kanten af Aalborg Vestby går i gang med sygehusets udflytning i 2024 til det nye supersygehus i Aalborg Øst.

Det står klart efter, at ejendomsselskabet Nordud A/S, der har Søren Enggaard A/S som hovedaktionær, tirsdag præsenterede planerne for udviklingen af arealet og vinderen af visionskonkurrencen for det centralt beliggende område.

Tre hold med henholdsvis Aart, Schmidt Hammer Lassen og SLA i front har det sidste halve års tid arbejdet med forslag, og sidstnævnte er valgt som vinder af et enigt bedømmelsesudvalg som ”det mest overbevisende på såvel et helhedsplanniveau som på et bygnings- og byrumsniveau”, lyder det i en pressemeddelelse fra Nordud.

Team SLA tæller ud over SLA underrådgiverne Bertelsen & Scheving, Transform, Friis & Moltke og Sweco.

Slår hul i sygehuset

Med vinderplanerne vil man skabe det, som SLA betegner ”et nabolag til liv” for beboere, naboer og borgere og for lokal natur, planer og dyreliv

Projektet bevarer, omdanner og upcycler hovedparken af de eksisterende bygning og tilføjer nye bygninger til boliger, cafeer, offentlige rum, lommeparker og andet, der skal styrke det offentlige liv i området. Samlet er der tale om godt 50.000 kvm, hvoraf boliger udgør hovedparten. 

Centralt i det nye område kommer en blandt andet en Folkets Park på 6.600 kvm, der også forbindes med de tilstødende områder ved en underføring under jernbanen, der skærer sig gennem og til dels opdeler Aalborg Vestby.

Den eksisterende 14 etager høje sygehusbygning bliver også bevaret og ombygget til boliger. Men for at sikre en naturlig gennemgang og forbindelse i området skærer man en passage i bygningen.

Og til en anslået pris på 1 mia. kr. betegnes omdannelsen af Sygehus Nord som en af Nordjyllands største ejendomsprojekter til dato.

Ejerkredsen bag Nordud A/S

Søren Enggaard A/S (hovedaktionær): Selskabet er ejet af Søren Enggaard og Carsten Enggaard. Carsten Enggaard er adm. Direktør og daglig leder i selskabet. Søren Enggaard A/S er et af Nordjyllands største ejendoms- og udviklingsselskaber.

HCK Holding Aalborg A/S: Selskabet er ejet af Holger Colding-Kristensen, Peter Colding-Kristensen og Lars Colding-Kristensen. Selskabet er holdingselskab for familien Colding-Kristensen forskellige selskabs- og investeringsaktiviteter.

Regulus ApS: Selskabet er ejet af Torben Fristrup, Bodil Fristrup, Marianne Fristrup og Jesper Sand Fristrup. Selskabet er holdingselskab for en del af familiens investeringsaktiviteter.

Kim Jacobsen Holding ApS: Selskabet er ejet af Kim Jacobsen, som tillige er direktør i Nordud A/S. Selskabet er holdingselskab for forskellige selskabs- og investeringsaktiviteter.

Se nøgletal for:
Læs mere om: SLA
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.102