23948sdkhjf

Omfattende skolebyggerier i Holstebro

Holstebro Kommune har afsat millioner på til om- og tilbygninger på tre skoler. Planlægning af byggerier ved Sønderlandsskolen, Halgård Skole og Mejrup Skole er i gang.
Den 1. august 2014 skal en 3-sporet skole med plads til ca. 800 elever stå klar til indvielse i Holstebro. Sønderlandsskolen, som efter sommerferien også skal rumme eleverne fra den nedlagte Nørrelandsskole, skal bygges om, så den bliver en overbygningsskole med tre spor fra 0.-9. klasse.

Landets kommuner bruger i disse år milliarder af kroner på at bygge og renovere folkeskoler. Således også i Holstebro Kommune, hvor skolerne i Halgård og Mejrup også skal udvides.

Nyt indskolingshus og tilbygning
Udvalget for Børn og Unge har besluttet, at der i Halgård skal arbejdes videre med et projekt, som bl.a. omfatter et nyt indskolingshus med plads til ni klasser, en renovering af den ældste del af skolen og etablering af nye idrætslokaler. Det første byggemøde holdes i starten af august.
Holstebro Byråd har afsat 3,875 mio. kr. til ombygning.

Til en tilbygning til overbygningen på Mejrup Skole er afsat 13 mio. kr. Også her er der nedsat et byggeudvalg, som koordinerer byggeprocessen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.66