23948sdkhjf

Gråkjær ser muligheder i udlandet

Efter et par svære år oplever den vestjyske entreprenør igen fremgang. Gråkjær har i dag en eksportandel på 50 procent og øjner fortsat vækst i landene omkring Danmark.
Med en vækst i omsætningen på over 100 mio. kr. i 2011/12 ser Gråkjær for alvor ud til at have lagt krisen bag sig.

Et 2010/11-underskud på -23 mio. kr. efter skat blev i det netop afsluttede regnskabsår vendt til et overskud på 10 mio. kr., og virksomheden oplever netop nu fremgang inden for alle segmenter.

Læs også: Gråkjær vender underskud til overskud

- Det er naturligvis med stor tilfredshed, at vi igen er på vej fremad i virksomheden. Efter to år, hvor markedet i såvel landbrugsbranchen som byggebranchen har været presset og konkurrencesituationen hård, oplever vi nu større efterspørgsel på virksomhedens kompetencer inden for opførelse af byggeri i totalentreprise. Det giver os mulighed for at ekspandere og ansætte flere medarbejdere, siger adm. direktør Jan Larsen.

Som en konsekvens af den øgede kundetilgang har Gråkjær ansat nye medarbejdere og dermed øget kapaciteten til 130 ansatte.

Stort potentiale i landene omkring Danmark
Gråkjær gik ved murens fald i 1989 ind på det tyske marked for landbrugsbyggeri med en afdeling i Gera. I Østeuropa gennemfører virksomheden staldbyggeri for danske kunder i Slovakiet og Rumænien. Mod nord er virksomheden i dag i Norge og Sverige med landbrugs- og erhvervsbyggeri.

- Vi ser i dag et stort potentiale i landene omkring Danmark, hvor vi gennem flere år har været på markedet for landbrugsbyggeri, og hvor vi i dag også har afdelinger med ekspertise inden for industri- og kontorbyggeri. Den ekspansion, vi har oplevet i udlandet, betyder at eksportandelen i dag udgør 50 procent af omsætningen, og vi vil fortsat udvide virksomhedens aktiviter i udlandet. Vi har inden for de sidste 3 måneder haft en ordretilgang på over 300 mio. kr fordelt på samtlige markeder, fortæller Jan Larsen og tilføjer:

- Fire store ordrer inden for erhvervsbyggeri på kort tid herunder institutioner og handelsskoler, og en kraftigt stigende efterspørgsel fra landbrugskunderne viser os, at der er brug for vores kompetencer, og at krisen så småt begynder at slippe sit tag i finansinstitutter og kunder.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079