23948sdkhjf

Rambøll affejer Lynetteholm-kritik: Amerikansk studie kunne sagtens være udeladt

Flere medier har beskrevet, at Lynetteholms miljøkonsekvensrapport hovedsageligt bygger på et 40 år gammelt amerikansk studie, og det har vakt kritik fra eksperter og politikere.

Men udsagnet er ”helt forkert”.

Sådan lyder det fra rådgivergiganten Rambøll, som har stået bag rapporten og dens konklusion om, at det ikke har væsentlige negativer konsekvenser for havmiljøet at dumpe slam, også kaldet klapning, fra anlægsarbejdet i Køge Bugt.

- Studiet kunne i princippet være udeladt fra vores vurdering, uden at det havde påvirket vores konklusion, siger Stine Gro Jensen, som er projektdirektør og afdelingsleder for miljøvurdering hos Rambøll i en pressemeddelelse.

Det amerikanske studie er kun taget med for at underbygge en hel række data fra andre anlægsprojekter samt studier af de faktiske forhold i det sydlige Øresund, siger Rambøll.

Det er den internationale rådgivnings- og forskningsorganisation Dansk Hydraulisk Institut (DHI), der har stået for at lave de tekniske vurderinger, der ligger til grund for Rambølls konklusion.

Kritikken af klapningen fra Lynetteholm-projektet har været stor fra organisationer, kommuner og eksperter samt svenske miljøministre, der har udtrykt stor bekymring over Danmarks dumpning af slam. Også længe før DR’s artikler.

Blandt andet som følge af de kritiske røster valgte transportminister Trine Bramsen (S) i sidste uge, at klapningen foreløbig skal indstilles, og at der skal undersøges alternativer.

Anlæggelsen af Lynetteholm kræver, at der opgraves og fjernes 2,5 mio. kubikmeter slam fra havbunden, for at sikre, at den kunstige ø får et stabilt nok grundlag.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097