23948sdkhjf

MT Højgaard vinder 2020-byggeri i Thy

Region Nordjylland har valgt MT Højgaard som totalentreprenør på Sundhedens Hus i Hurup. Byggeriet opføres i overensstemmelse med 2020-klassen og certificeringsordningen DGNB.
Som landets første erklærede klimaregion har Region Nordjylland sat standarden så højt som muligt i forbindelse med opførelsen af fire nye sundhedshuse i landsdelen.

Til byggeriet af Sundhedens Hus i Hurup i Thy har regionen valgt MT Højgaard som totalentreprenør. Projekteringen er allerede begyndt, og byggeriet af huset på ca. 1700 kvadratmeter går i gang hen over sommeren med aflevering i begyndelsen af september 2013.

Den rigtige til opgaven
I Region Nordjylland siger civilingeniør og projektleder Anne Hedegaard om valget af totalentreprenør til sundhedshuset i Thy, at MT Højgaard i sit tilbud har demonstreret, at selskabet kan levere det ønskede byggeri efter de skrappeste krav til energiforbrug og bæredygtighed.

- Det er jo så nyt i Danmark med vores version af den tyske certificeringsordning for bæredygtighed, DGNB. Med MT Højgaards egen vægtning af denne del af opgaven og deres valg af samarbejdspartnere er vi overbevist om, at selskabet er det rigtige til opgaven, siger hun.

MT Højgaard har også opført revisions- og rådgivningsfirmaet KPMG’s nye domicil på Frederiksberg, som tidligere i år blev tildelt sølv inden for DGNB-ordningen.

Team med erfaring
Hos MT Højgaard oplyser afdelingschef Erik Pedersen, at selskabet til opgaven har sammensat et team af arkitektfirmaet Christensen & Rottbøll og det rådgivende ingeniørfirma Grontmij. Begge har også erfaringer med og komptencer i at projektere og bygge bæredygtigt og energirigtigt efter bygningsklasse 2020.

I regionen vægtede man hovedelementerne i forbindelse med byggeriet således, at prisen udgjorde 35 pct., kvaliteten 25 pct., bæredygtigheden 20 pct. og byggeprocessen 20 pct.

Energikravene skal således efterleve standarderne i år 2020, hvilket betyder, at sundhedshuset blandt andet bliver højisoleret og udstyret med solceller på taget og genvinding af varmen fra ventilationen.

Fakta om Sundhedens Hus i Hurup
Bygherre: Region Nordjylland
Totalrådgiver: Sahl Arkitekter A/S.
Totalentreprise: MT Højgaard A/S
Designteam: Christensen & Rottbøll og Grontmij A/S
Totalentreprisesum: 23 mio. kr.
Byggeriet: 1700 kvm til praksisfællesskab for læger i Thy.
Byggeperiode: Sommer 2012 - primo september 2013.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.12