23948sdkhjf

Fra skybrud til rekreative arealer

Grontmij og Ishøj Forsyning har sat skub i en kreativ proces for klimatilpasning.
Når skybruddet rammer, er Tranegilde Landsby og opland i Ishøj et meget udsat område. Derfor er Ishøj Forsyning nu klar med et idekatalog inkl. et skitseprojekt, der skal klimasikre landsbyen som led i forsyningens overordnede klimatilpasningsplan.

Forud er gået en kreativ idéudviklingsproces. Spildevandsingeniør Henrik Lemée fra Ishøj Forsyning fortæller:

- Vi kunne have valgt at se det som en rent teknisk udfordring. Men i stedet er vi gået op i helikopteren og har spurgt os selv, om vi kunne få et endnu bedre område ud af at bruge regnvandet. Det har sat gang i idéerne.

Det er Grontmij, som har stået for at udarbejde idékatalog og skitseprojekt i samarbejde med Ishøj Forsyning.

- Her er det vores opgave som rådgivere, at pege på alternative løsninger, hvor regnvand bliver en ressource. Når det lykkes, åbner der sig helt nye muligheder, hvor bæredygtigheden kan være i centrum. Det betyder, at vi i dette tilfælde får løst et problem med oversvømmelser, samtidig med at vi får skabt rekreative arealer og gode naturoplevelser for borgerne. Det er et potentiale, som flere og flere heldigvis får øje på, siger projektleder Mikas Schmidt Christiansen fra Grontmij.

Bred faglighed på workshop gav pote
Ishøj Forsyning valgte at involvere en bred gruppe interessenter fra kommunen og forsyningen tidligt i processen i en workshop, som Grontmij faciliterede. Henrik Lemée forklarer:

- Målet var for det første at få så mange idéer på bordet som muligt, for det andet at afdække tekniske barrierer for de forskellige forslag, før vi formulerede et skitseprojekt.

Rundt om bordet var der viden om både natur, miljø, landskabsarkitektur, hydraulik og spildevand. Henrik Lemée siger:

- Workshoppen med den brede faglighed gav fremragende resultater, og det sprudlede med idéer. Bagefter har vi sammen med Grontmij kigget på idéerne og ud af det fået udformet nogle fantastisk gode løsningsforslag, som er til gavn for både dyreliv, mennesker og natur.

En legeplads for dyr og mennesker
Ved landsbyen ligger der i forvejen en dyrepark, som er et naturskønt område med bl.a. kaniner, heste og kvæg til glæde for skoleklasser og borgere i øvrigt. Her er der rig mulighed for at lade vandet spille en større rolle.

Skitseprojektet ligger nu til behandling i byrådet i Ishøj Kommune.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093