23948sdkhjf

To sager æder af Jortons overskud

Jortons adm. direktør, Allan Harbo, lægger ikke skjul på, at resultatet kunne være bedre. Overordnet set er han dog optimistisk på entreprenørfirmaets vegne og understreger, at selskabet står ”utrolig stærkt”. 

Resultatet efter skat dykkede med næsten 13 mio. kr. til 9,6 mio. kr. og betegnes ” ikke tilfredsstillende”. Omvendt voksede Jortons omsætningen med 12,8 pct. til 1,25 mia. kr., oplyser selskabet med henvisning til endnu ikke offentliggjorte tal. 

– Vores resultat er påvirket af to konkrete byggesager, hvor henholdsvis en bygherre og underentreprenør er gået konkurs under projektets opførelse. Det har medført betragtelige tab, men viser samtidig, at Jorton i dag har styrken til at overkomme byggeriets uforudsigeligheder, når vi trods sådanne sager ender med sorte tal på bundlinjen, fortæller Allan Harbo i en pressemeddelelse om udviklingen i 2021. 

– Disse ting sker desværre i vores branche, men det handler jo om at opbygge en sund forretning, der kan modstå disse udfordringer. Vi er derfor optimistiske i forhold til fremtiden, hvilket underbygges af en flot ordrebeholdning for 2022, tilføjer Jorton-direktøren.

Styrker den lokale tilstedeværelse 

2021 har også budt på åbningen af et nyt afdelingskontor i Hjørring, der allerede nu har en spændende pipeline af byggeprojekter, heriblandt en omfattende udvidelse af Skallerup Seaside Resort

– At være lokalt til stede er en vigtig del af vores strategi og succes, hvilket også var grundlaget for vores seneste udvidelse med et kontor i Hjørring, siger Allan Harbo fortsætter:

– Foruden vores nye kontor i Hjørring har vi gennem 2021 også styrket vores tilstedeværelse på Sjælland og Fyn, hvor aktiviteten har været stødt stigende. Det har blandt andet resulteret i, at vi skal opføre et stort boligbyggeri for PFA i Slagelse og en administrationsbygning for den odenseanske medicinalvirksomhed Orifarm.

Sager til 1.1 millliard til udførelse i år

Jorton har de seneste år sat fokus på, at organisationen skal bevæge sig i en grønnere retning. Gennem 2021 er der lagt mange kræfter i at byde ind på mere bæredygtige byggesager og ruste medarbejderne til eksempelvis store DGNB- projekter.

– Mange af de sager, vi har budt på i 2021, har vi efterfølgende vundet, og det betyder, at vi i 2022 har påbegyndt flere spændende DGNB-certificerede byggerier, forklarer Allan Harbo og henviser til en nyt plastsorterings- og genanvendelsesanlæg i Esbjerg for firmaet Quantafuel som det mest markante. 

Alle disse faktorer gør, at Allan Harbo ser positivt på Jortons resultat og position i den danske byggebranche, hvilket understøttes af en flot ordrebeholdning for 2022: 

– Selskabets ordrebeholdning udgør ved indgangen til 2022 i alt 1,6 mia. kr., hvilket er en stigning på 13 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år. Af den samlede ordrebeholdning er 1,1 mia. kr. til udførelse i 2022, svarende til en vækst på 1,5 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år, fortæller Allan Harbo.

– Vores forventning til aktivitetsniveauet for 2022 ligger hertil i størrelsesordenen 1,3 mia. kr. og et positivt resultat på 30 mio. kr, tilføjer direktøren.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094