23948sdkhjf

Nye problemer for skoleombygning

Ombygningen af Skolegades Skole i Brønderslev er blevet forsinket yderligere. Denne gang har uenighed mellem kommunen og en ventilationsentreprenør bremset arbejdet.
Skole-projektet i Brønderslev er blevet forsinket i flere omgang. Tidligere på året var der en tvist mellem kommunen og rådgiveren på projektet , arkitektfirmaet Christensen & Rottbøll på grund af en prisstigning på projektet på fire mio. kr.

Sidste uge blev ombygningsarbejdet på skolens fagfløj indstillet igen.

Uenighed om kontraktens indhold
- Vi har en tvist med en ventilationsentreprenør. Det handler om, at der i fagfløjen skulle være et ventilationsanlæg, som han ikke regner med skulle være med, og det diskuterer vi gevaldigt nu, for det vil han have penge for, og det vil vi ikke give ham. Lige nu er de ved at snakke forlig, og der er advokat på fra begge sider, forklarer Sif Rasmussen, bygningskonsulent i Brønderslev Kommune, til Nordjyske.dk.

Problemet bestod i, at andet arbejde med loft og gulve ikke kan sættes i gang, inden ventilationen i bygningen er sat op.

Ifølge nordjyske.dk skulle arbejdet dog være blevet genoptaget.

Ingen dato på afslutning
Færdiggørelsen af ombygningsprojektet ser dog du til endnu engang at være udskudt på grund af problemet med ventilationsentreprenøren.

- Vi har endnu ikke modtaget en tidsplan for ventilationsentreprenørens arbejder, og så er det svært at sætte en endelig færdiggørelsesdato på, siger Sif Rasmussen til Nordjyske.dk.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079