23948sdkhjf

Boligselskab med 13.000 boliger får ny direktør for byggeri

Fra 1. maj bliver det Annesophie Hansen, der er direktør for drift, byg og jura i det store københavnske boligselskab Fsb.

Det skriver boligorganisationen, som ejer cirka 13.000 familie, ungdoms- og ældreboliger i hovedstaden, i en pressemeddelelse.

- Almene boliger er afgørende for hovedstadsområdet, som oplever store udfordringer med at tilbyde boliger, der er til at betale. Her står Fsb helt centralt, og jeg glæder mig over at blive en del af det stærke hold i Fsb, der dagligt bygger, renoverer, drifter og udvikler sunde og bæredygtige almene kvalitetsboliger, som så mange mennesker har brug for, siger Annesophie Hansen ifølge pressemeddelelsen.

Annesophie Hansen hentes fra en stilling som afdelingschef i brancheorganisationen BL- Danmarks Almene Boliger. Her har hun i en årrække været leder af BL’s kredsarbejde og har haft ansvaret for den lokale politiske interessevaretagelse i organisationens 11. kredse rundt om i landet. Hun har tidligere arbejdet som kommunikations- og udviklingschef i Bo-Vest og har været vicedirektør i Albertslund Boligselskab.

Hun har en baggrund som cand. comm. i psykologi samt HD i organisation og ledelse.

Læs mere om: fsb
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095