23948sdkhjf

Lokal udvikler med planer om 750 boliger ved Kolding

Kolding Kommune og udviklingsselskabet Stender A/S går med planer om samlet 931 nye boliger i det nordlige Kolding. Det skriver Vejle Amts Folkeblad. 

Størsteparten står Stender A/S bag med et projekt, som dækker 18 hektar vest for Fynsvej i det nordlige Kolding, og tæller omkring 750 boliger fordelt på rækkehuse, tæt-lavt byggeri og etageboliger i op til seks etager. 

Direktør Carsten Stender oplyser til Vejle Amts Folkeblad, at byggeriets første etape starter, når den nødvendige lokalplan falder på plads, hvorefter den videre udvikling af boligområdet ventes at forløbe over nogle år. 

På det 12,5 hektar stort område på den anden side af Fynsvej er Kolding Kommune samtidig i færd med dels at udlægge et område med 60 kommunale parcelhusgrunden, dels forhandle om at udstykke ekstra 16 parcelhusgrunde samt give plads til 105 dobbelt- eller rækkehuse.

I området, hvor kommunen arbejder på boligplaner, er det tanken, at etablere tre omrdåer. Et med parcelhusgrunde på 900-1100 kvm, et parcelhusgrunde på 550-700 kvm samt et med plads til enten en daginstitution eller boliger.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.074