23948sdkhjf

C.F. Møller tegner ny sognegård i Nibe

Arkitektfirmaet C. F. Møller har vundet konkurrencen om en ny sognegård til Nibe kirke. Byggeriet anvender blandt andet et nyt, bæredygtigt byggesystem
Bygningen, som C.F. Møller har tegnet, passer ind i Nibe bys historiske centrum, men tilfører også stedet en oplevelse af, at Nibe er en by i fortsat udvikling.

Sognegården beskrives af arkitektfirmaet som et udadvendt byhus med et stort, overdækket indgangsparti mod stiforløbet Tyvedalen, store vinduespartier og en overdækket smøge, der inviterer ind til et grønt gårdrum.

Huset er enkelt indrettet med kontorer i fløjen nærmest kirken, foyer midt i huset og sal samt konfirmandlokaler i fløjen langs et nyere kommercielt område.

Bæredygtigt byggesystem
Lokalplanen i Nibe anviser, at sognegården skal opføres i teglsten. Materialet har stærke kvaliteter som lang holdbarhed og minimalt vedligehold.

I stedet for traditionelle mursten foreslås facaderne udført i en let konstruktion af særligt udviklede teglskaller fra Petersen Tegl, og samme materiale anvendes som tagdækning. Konstruktionen er ny i Danmark, men er udført som pilotprojekt ved en tilbygning til Sorø Kunstmuseum, tegnet af Lundgaard & Tranberg.

En af byggesystemets fordele er en høj grad af miljømæssig bæredygtighed, fordi de hængende teglskaller nemt kan demonteres og genbruges. En anden fordel er, at skallerne er lette og giver en tyndere ydervæg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11