23948sdkhjf

Næstved-firma reddet fra konkurs

Tømrervirksomheden H. C. Jensen & Søn har fået ny ejer, og dermed er det lykkedes at sikre fremtiden i den trængte virksomhed.
Tømrermester Peter Jakobsen, der er direktør i Byggefirmaet Børge Jakobsen & Søn, har reddet den gamle Næstved-virksomhed H. C. Jensen & Søn fra at gå konkurs. Det skriver Sjællandske Medier.

Virksomheden, der er grundlagt i 1945, blev i september 2010 overtaget af bygningsingeniør Thomas Worm, men krisen i byggeriet har gjort det vanskeligt at drive en rentabel forretning:

- Vi havde en stor ordrenedgang det første år, og det gav et underskud. Så var der ikke mange penge at gøre godt med, fortæller Thomas Worm, der glæder sig over, at det nu er lykkedes at finde en løsning for virksomheden og dens 16 ansatte.

Vil genskabe virksomheden
Ifølge Sjællandske har Peter Jakobsen opkøbt de sunde dele af H. C. Jensen & Søn og stiftet et nyt selskab. Driften fortsætter med Thomas Worm som direktør, alle medarbejdere beholder deres job, og de igangværende projekter færdiggøres til aftalt tid og pris.

I den nye konstruktion bliver Peter Jakobsen sparringspartner, ligesom økonomien fremover bliver et anliggende for bogholderiet hos Børge Jakobsen & Søn.

- Jeg kender virksomheden og dens tidligere ejere, og de ville være kede af, hvis den skulle lukke. Jeg har en tro på, at det bliver en god forretning. Nu skal vi genskabe virksomheden, som den var i gamle dage, siger Peter Jakobsen.

H. C. Jensen & Søn leverer traditionelt tømrer- i snedkerarbejder og har desuden et maskinsnedkeri samt en omfattende limtræproduktion af forskellige halvfabrika til bl.a. vinduesindustrien.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078