23948sdkhjf

Velux siger også stop i Rusland

Vinduesproducenten Velux forlader nu også det russiske marked. Det sker samme dag, som entreprenørvirksomheden Aarsleff også meddelte, at entreprenøren siger stop i Rusland.

Begge virksomheder gør det på grund af Ruslands invasion af Ukraine. Det skriver de to firmaer i hver sin pressemeddelelse.

Hos Velux er det ikke kun Rusland, man trækker sig ud af. Også Hviderusland er fortid for selskabet. Det fortæller David Briggs, administrerende direktør for Velux Gruppen.

- Vi har gennem en periode overvejet vores position i Rusland og Belarus (Hviderusland, red.). Med invasionen af Ukraine suspenderede vi alle aktiviteter i Rusland og Belarus, da vi hverken kunne eller ville fortsætte vores aktiviteter i de to lande i lyset af den alvorlige situation. Vi har nu truffet beslutning om hurtigt at lukke vores aktiviteter permanent, siger David Briggs i meddelelsen.

Beslutningen betyder, at Velux opsiger 72 medarbejdere på salgskontorer i Rusland og Hviderusland. De berørte medarbejdere vil få løn og en "rimelig" fratrædelsesordning, oplyser Velux. 

Kilde: /ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109