23948sdkhjf

Butiksbyggeri bremses

Byggeriet af en Netto i Dalby stoppes, da Natur- og Miljøklagenævnet har valgt at ophæve Faxe Kommunes kommuneplantillæg og lokalplan, som muliggjorde byggeplanerne.
Et flertal i byrådet i Faxe Kommune sagde i oktober sidste år ja til en ny lokalplan, der åbner op for en ny Netto-butik på Vordingborgvej i Dalby.

Bag byggeplanerne stod NC Development, som ville opføre en 1.000 m² stor dagligvarebutik .

Planerne bremses dog nu af Natur- og Miljøklagenævnet, som den 14. juni 2012 har valgt at ophæve Faxe Kommunes kommuneplantillæg og lokalplan. Lokalplanen er dermed ugyldig, og byggeriet kan derfor ikke opføres.

Beslutningen er truffet efter, at Dalby Brugsforening har klaget til Natur- og Miljøklagenævnet, med henvisning til at forretningen i stedet burde placeres i midten af Dalby. Tæt på Super Brugsen.

Usikre konsekvenser
Formand for Faxe Kommunes Erhvervs- og Kulturudvalg, Martin Hillerup, udtrykker overraskelse over Natur- og Miljøklagenævnets beslutning, men slår fast, at kommunen fuldt og helt anderkender nævnets afgørelse.

Udvalgsformanden vil nu se, at om afgørelsen kan have konsekvenser for planarbejde andre steder i kommunen.

Sagen vil ifølge Faxe Kommunes hjemmeside blive behandlet i Erhvervs- og Kulturudvalget snarest muligt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078