23948sdkhjf

177 millioner til letbane-projekt

Et bredt flertal i Odense Byråd er nået til enighed om at sikre Odense Kommunes andel af finansieringen af Odense Letbane.
Dermed følger Odense op på transportforliget "Bedre og Billigere kollektiv trafik", hvor staten forpligter sig på finansiering til Odense Letbane.

- Jeg er utrolig stolt over det ansvar, et bredt flertal i byrådet i dag viser ved at skabe sikkerhed om finansieringen af Odense Letbane. Det er et nødvendigt projekt, og derfor nødvendigt at finde pengene til vores del af regningen, siger borgmester Anker Boye.

Med forliget afsættes et engangsbeløb på 177 mio. kr. til finansieringen af Odense Letbane. De afsatte midler er anlægskroner, som skal bruges på investeringer i infrastruktur og byudvikling. Dermed kan Odense Letbane realiseres efter samme fremgangsmåde som i Aarhus, hvor stat, region og kommune deles om den samlede finansiering.

Læs også: Odense udpeger rådgivere til letbane-projekt

Odense Letbane vil inden for 5 minutters gang kunne betjene 35.000 beboere, 33.000 arbejdspladser og 23.000 uddannelsespladser. Odense Kommune skønner, at 23.000 hver dag vil benytte letbanen.

Letbanens første etape er 14 km. og går fra Tarup Center gennem midtbyen til Nyt OUH og Campus Odense videre til Hjallese Station.

Læs mere om projektet på www.odense.dk/letbane

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156