23948sdkhjf

Velux-projekt blandt verdens mest bæredygtige

”Model Home 2020” har fundet vej til den nyetablerede liste, Sustainia100, over verdens 100 mest bæredygtige projekter.
Sustainia100 er en international liste med 100 eksisterende, bæredygtige tiltag fra hele verden. Hver for sig repræsenterer de innovation og inspiration til fremtidens bæredygtige løsninger inden for ti forskellige sektorer: Energi, bygninger, byer, transport, ressourcer, fødevarer, mode, sundhed, uddannelse og IT.

Sustainia100-listen har til formål at inspirere og motivere både menigmand, erhvervsliv og politikere samtidig med, at den med eksisterende løsninger formidler et overblik over de byggeklodser og løsninger, som allerede nu er til stede for at skabe fremtidens bæredygtige samfund.

Model Home 2020 skal inspirere fremtiden
Model Home 2020, bestående af seks demonstrationshuse i fem europæiske lande, er med sin tilstedeværelse på Sustainia100-listen med til at vise verden, hvordan man med nutidens produkter er i stand til at bygge fremtidens bæredygtige byggeri:

- De seks huse i Model Home 2020-projektet er bygget med det formål at vise en vej, hvor vi opfylder lovgivningen iht. EU’s energikrav i 2020 uden at gå på kompromis med et godt indeklima baseret på masser af dagslys og frisk luft. Ved at blive en del af Sustainia100 bliver vores vision og resultater fremhævet som ét af de hundrede mest bæredygtige projekter globalt og er dermed kilde til inspiration for fremtidige projekter, siger Lone Feifer, projektchef i Velux Gruppen.

Sustainia - fremtidens bæredygtige samfund
Sustainia100 er en del af Sustainia, en model for et fremtidigt bæredygtigt samfund, baseret på allerede kendte grønne løsninger og teknologier.

Sustainia er skabt af tænketanken Mandag Morgen sammen med en række internationale klimaforkæmpere, heriblandt den tidligere guvernør i Californien, Arnold Schwarzenegger, og EU’s klimakommissær, Connie Hedegaard samt en større kreds af internationale private virksomheder, herunder Velux Gruppen.

Den 20. juni blev Sustainia100-listen offentliggjort under topmødet om verdens fremtid, Rio+20, på Copacabana Palace i Rio de Janeiro.

Læs mere om Sustainia og Sustainia100 på http://www.sustainia.me/solutions/ og om Velux Model Home 2020 på http://www.velux.com/sustainable_living/model_home_2020?cache=0
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094