23948sdkhjf

Snart detaljer om stort midtbysprojekt i Viborg

I Viborg har Boligselskabet Skt. Jørgen købt en række af kommunens gamle bygninger. De skal renoveres og ombygges til boliger. Nærmere detaljer præsenteres til august.
Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg Kjellerup har netop overtaget flere af Viborg Kommunes administrationsbygninger ved Nytorv i Viborg .

Boligselskabet har der planer om at indrette 32 almene boliger. Et projekt som - indregnet køb af bygningerne, renovering og ombygning - koster boligselskabet 70 mio. kr.

Allerede nu gå boligselskabet i gang med detailplanlægningen for bygningerne, så renoverings- og ombygningsarbejdet kan sættes i gang i foråret 2013. Arbejdet bliver opdelt i etaper, så indflytningen kan ske gradvist med de lejeres indflytning sidst i 2013 – og de sidste i slutningen af 2014.

Flere detaljer til august
Boligselskabet har allerede været i kontakt med mange af dem, som tidligere har deltaget i debatten om den fremtidige anvendelse af de tidligere kommunale administrationsbygninger. Disse kontakter følges til august op af et stort offentligt møde, hvor de mere detaljerede planer for projektet vil blive fremlagt.

I november-december regner boligselskabet med at have afklaret, hvilke ideer der vil blive realiseret, af hvem og hvornår.

- Mange viborgensere har en stærk og positiv interesse i denne del af Viborg, herunder også de bygninger, vi netop har købt af Viborg Kommune. Vi vil være meget lydhøre over for alle, men kan naturligvis ikke forlods love, at alle ønsker vil blive imødekommet, siger formand for Boligselskabet Skt. Jørgen Viborg-Kjellerup, Jørn Cato Nielsen, og tilføjer:

- For boligselskabet bliver renoveringsprojektet en krævende, men også meget spændende udfordring. Det er jo ikke første gang, vi beskæftiger os med bygninger, der er fredede eller bevaringsværdige. For eksempel var det jo vores selskab, som stod bag købet og renoveringen af Viborgs ældste bygning, Karnapgården i Sct. Mogens Gade. Her havde vi et fint og konstruktivt samarbejde med blandt andre Kulturarvstyrelsen, som er en af de partnere, vi også skal samarbejde med om det nye projekt, slutter Jørn Cato Nielsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11