23948sdkhjf

3F: Nedstyrtningsfare er største problem på byggepladser

En evaluering ovenpå sidste uges kontrol af byggepladser vidner om overraskende mange påbud for fare for nedstyrtning.
Arbejdstilsynet var i sidste uge på en stor kontrol, der viste problemer på 85 ud af 152 byggepladser.

Nu viser de detaljerede tal fra aktionen, at Arbejdstilsynet stødte på flest problemer i forhold til nedstyrtningsfare. Det skriver 3f.dk.

Arbejdstilsynet måtte således stoppe arbejdet 162 gange med et strakspåbud eller et forbud. I 90 tilfælde var det på grund af fare for nedstyrtning.

- Vi blev overraskede over, at vi måtte give påbud så mange steder. Det er ikke nyt stof, så det er noget, vi fremadrettet må have fokus på, siger Karsten Bach Kristensen fra Arbejdstilsynet ifølge 3f.dk.

TAL FRA AKTIONEN
Nedstyrtnings- eller gennemstyrtningsfare ved arbejde og færdsel på tage: 29 påbud.

Nedstyrtnings- eller gennemstyrtningsfare ved arbejde og færdsel i og på bygninger, konstruktioner mv.: 33 påbud.

Nedstyrtningsfare ved brug (arbejde og færdsel) af tekniske hjælpemidler: 28 påbud.

Fald- og snublefare: 21 påbud.

Andet alvorligt: 51 påbud.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11