23948sdkhjf

Klimatjek sætter gang i private renoveringer

Knap halvdelen af husstande i Næstved Kommune, som har fået foretaget et klimatjek med termografibilleder, har sat gang i energirenoveringer indenfor tre måneder.
Klimatjek i 226 huse i Næstved Kommune har sat skub i den private energirenovering. Og resultaterne fra kommunen viser, at besøg fra en energivejleder kan få energiforbruget ned i de danske husstande.

De 226 husejere har benyttet sig af kommunens tilbud, hvor en støtteordning betaler 50% af udgifterne til et klimatjek med termografibilleder af huset. De tilmeldte har haft besøg af en vejleder fra Energitjenesten.

Efterfølgende viser en evaluering, at 46 % har sat gang i energirenoveringerne allerede tre måneder efter de modtog Klimatjek-rapporten.

Arbejde til håndværkerne
Af dem der endnu ikke har igangsat energispareprojekter, afventer 23 % håndværkertilbud, mens 68 % er i gang med at vurdere økonomien. Der er altså udsigt til flere energirenoveringer i den kommende tid.

- Der er ingen tvivl om at vi hjælper husejerne til at kunne prioritere hvilke løsninger de skal vælge. Det betyder at der sættes renoveringsprojekter i gang, og at der skabes arbejde til håndværkerne, siger Klimakoordinator Søren Magnussen, fra Næstved Kommune.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078