23948sdkhjf

Salget af byggematerialer falder

Et marked præget af overkapacitet og afventende boligejere har medført nedgang i salget af byggematerialer. DI Byggematerialer håber på politiske initiativer.
Salget af byggematerialer var i april 2012 cirka 3,8 procent lavere end samme måned sidste år, og tilbagegangen gælder for stort set alle typer af byggevarer.

Omsætningen har ellers været på vej i den rigtige retning, siden krisen var på sit højeste i begyndelsen af 2010, men manglende efterspørgsel i april og maj har igen fået pilen til at pege nedad.

Hos DI Byggematerialer peger man blandt andet på, at den aktuelle usikkerhed i samfundet dæmper lysten til at investere:

- Boligejerne er i øjeblikket tilbageholdende på grund af den økonomiske krise og regeringens nye udspil til en skattereform, lyder det blandt andet i DI Byggematerialers nyeste analyse, hvor regeringen opfordres til ” at skabe langsigtede rammevilkår, så der kan komme ro på byggebranchen og gang i boligmarkedet igen ”.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094