23948sdkhjf

1.200 vinduer og døre fra Hurup til Køge

Nordvestjyske Idealcombi har sikret sig leverancen på døre og vinduer til ”Cirkelhuset” – et projekt med 129 boliger i lavenergiklasse 2015.
Boligselskabet Lejerbo er netop nu i fuld gang med opførelsen af lavenergiprojektet ”Cirkelhuset”, hvor 129 almene familieboliger skyder op i Ølsemagle nord for Køge.

Som navnet indikerer opføres de mange nye boliger i én stor cirkel. Bygningen er skrå, så der mod syd er tre etager i højden, mens der i den nordlige ende er syv etager. Arkitektfirmaet BSAA har med denne konstruktion ønsket at sikre det bedst mulige lysindfald til alle boliger.

Idealcombi er valgt som leverandør til projektet og skal nu sende omkring 1.200 ”Futura+”-vinduer og -døre fra fabrikken i nordvestjyske Hurup til byggepladsen i Ølsemagle. For fabrikken er der tale om en ordre på ca. 3 mio. kr., men projektet er også vigtigt for Idealcombis fremtidige muligheder på projektmarkedet. Det vurderer Claus Winther, der er direktør for salg og marketing i Idealcombi:

- Det er et uhyre interessant og flot projekt, som vi er meget glade for at være en del af. Bygningen er helt speciel i arkitekturen og er i bogstaveligste forstand en 360 graders løsning inden for lavenergibebyggelse. Det er naturligvis et projekt, som vi kan bruge som fremtidig reference i vores projektsalg, siger han og fortsætter:

- Det har været en lang og spændende proces, der nu har båret frugt. Vi har gennem hele forløbet haft et tæt samarbejde med både Arkitektfirmaet BSAA og entreprenørfirmaet Enemærke & Petersen og på tværs af vores egne øst og vest-afdelinger, så det er en større helhed, der nu går op i en højere enhed. Det er en rigtig god ordre med et rigtig godt forløb.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125