23948sdkhjf

Efterspørgslen på varmepumper eksploderer i Danmark efter russisk invasion

247 procent.

Så mange flere varmepumpe-tilbud havde 3byggetilbud.dk i uge 8 sammenlignet med samme uge i 2021.

Det svarer til cirka 100 ekstra opgaver på bare en uge. Det skriver TV 2 Lorry.

- Vi har ekstremt travlt. Grunden til, at folk udskifter til varmepumper netop nu, er, at usikkerheden bliver enorm, når man ved, at der er russisk gasforsyning, og samtidig kan man mærke som boligejer på egen matrikel, hvad det betyder i kroner og ører med de her stigende gaspriser, siger Nynne Groth Hallander, der er kommunikationsansvarlig hos 3byggetilbud.dk.

Hos 3byggetilbud.dk har de i alt haft 200 opgaver, der omhandler installering af varmepumper i år, og cirka halvdelen af de opgaver, kom altså i sidste uge efter Ruslands invasion af Ukraine.

Det er dog ikke kun hos 3byggetilbud.dk, der har oplevet den stigende efterspørgsel. Hos firmaet Amalo, der installerer og servicerer varmepumper, har de i februar måned fået 800 henvendelser.

- Det er eksploderet med henvendelser. Folk taler næsten ikke om andet end varmepumper og at komme væk fra naturgas, siger Amalos kundechef, Lasse Damgaard.

Forbinder gas med Putin

Hos brancheorganisationen TekniqArbejdsgiverne, så de allerede tendensen tilbage i 2021. Her steg salget af varmepumper med over 50 procent.

- Vi ser mange nu, som forbinder gas med Putin, og at man gerne vil af med sit gasforbrug hurtigst muligt, siger chefkonsulent for Tekniq Arbejdsgiverne, Troels Hartung.

Brancheorganisationen forventer da også, at efterspørgslen efter varmepumper vil fortsætte.

Vi forventer at se en kraftig stigning i salget af varmepumper de kommende år. Hvis man som husejer er interesseret i at få skrottet sig gasfyr, så er det bare at tage fat i en installatør og komme i gang, siger Troels Hartung.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.101