Energirenovering på Ikast-skole
Ikast-Brande Kommune vil energirenovere Hyldgårdsskolen i Ikast og har nu indledt prækvalifikation af totalrådgiver på opgaven.
Til projektet udbyder Ikast-Brande Kommune nu totalrådgiverydelse.
Opgaven omfatter:
• Udskiftning af vindues- og dørpartier: I alt 82 stk. vinduespartier med et stk. integreret opluk og 42 stk. vinduespartier med integreret dør. Alle vinduer- og dørpartier skal udskiftes til nye energieffektive modeller.
• Udskiftning af eksisterende ovenlyskupler: På Hyldgårdsskolen er der i alt 103 ovenlyskupler, hvoraf de 26 stk. er fra 2005. Disse skal energieffektiveres ved hjælp af en 6 mm polycarbonatplade monteret under ovenlyskuplerne. De resterende 76 stk. ovenlyskupler skal udskiftes til nye energieffektive ovenlyskupler.
• Udskiftning af belysningsanlægget: Belysningsanlægget skal udskiftes til et nyt energieffektivt belysningsanlæg forsynet med sensorer til styring af lyset.
• Etablering af solcelleanlæg: Der skal etableres solcelleanlæg ”Lille Fløj” ca. 217 m², ”Mellem Fløj” ca. 153 m², kontorbygning ca. 166 m², hal A ca. 398 m² og hal B ca. 413 m².
Budgettet for energirenoveringen er 7 mio. kr. og ansøgningsfristen til projektet er den 22. juni 2012.
Læs mere på Ikast-Brande Kommunes hjemmeside: www.ikast-brande.dk .