23948sdkhjf

Kommuneaftale sikrer arbejdspladser i byggeriet

Dansk Byggeri glæder sig over, at der allerede fra næste år investeres i klimasikring af veje og bygninger. I alt 2,5 mia. kr.
Byggebranchen kan godt begynde at smøge ærmerne op. Regeringen og kommunerne har med den nye aftale for 2013 givet mulighed for at investere 2,5 mia. kr. i klimatilpasning med særligt fokus på at forebygge oversvømmelser.

Investeringerne vil ifølge regeringen medføre op til 3.000 nye job, og det kommer til at betyde bedre kloaker, redesignede veje og flere bassiner til at klare store regnskyl.

- Nu kan der bygges. Med aftalen om klimatilpasningsmilliarderne skaber regeringen op til 3.000 nye grønne jobs over hele landet – og løser udfordringen med monsterregn og skybrud, siger miljøminister Ida Auken, mens KL's formand, Erik Nielsen, kalder det en investering, der rækker ud i fremtiden:

- Aftalen er en kæmpe sejr for vores klimatilpasning. Kommunerne kan nu gå i gang med at bygge anlæg, der kan aflede vandet ved skybrud og sænke pladser og stier, så de får funktion af reservoirer i tilfælde af store regnmængder, siger han.

Billigere at forebygge end at udbedre
Hos Dansk Byggeri glæder man sig over aftalen – og udsigten til flere arbejdspladser i branchen:

- Regeringen og kommunerne har her vist rettidig omhu ved at prioritere investeringer, der sikrer, at Danmark ikke går i stå, når et skybrud rammer os. Samtidig falder investeringerne på et tidspunkt, hvor der er brug for den vækst og de arbejdspladser som følger med, siger Branchedirektør for Danske Anlægsentreprenører i Dansk Byggeri, Niels Nielsen.

2,5 mia. kr. er et pænt løft, og Dansk Byggeri håber, at der er tale om nye penge, og at det sikres, at puljen ikke erstatter allerede eksisterende kommunale investeringer. Faktisk burde det være en permanent forøgelse mindst frem til 2020, for investeringerne betaler sig på den lange bane, mener Niels Nielsen:

- Vi bliver nødt til at forberede os på de kommende klimaforandringer, og det er billigere at forebygge end at udbedre skaderne i bagefter. Kommuneaftalen betyder, at vi allerede næste år kan gå i gang med arbejdet. På den lange bane vil det give Danmark en fordel, at vi er bedre rustet, så der sker mindre og færre skader, og vores virksomheder ikke går i stå, når skybruddet rammer, siger han.

Miljøministeriet vil ændre lovgivningen, så mulighederne for at finansiere klimatilpasning via spildevandstaksten fremmes i kommunerne. Vandselskaberne har desuden fået fordoblet længden på de kommunale lånegarantier fra 25 til 40 år, så det bliver mere overkommeligt at investere i nye spildevandsanlæg.

Find hele aftaleteksten på www.fm.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079