23948sdkhjf

Genbrugsstation bygget med genbrugsmaterialer

En ny, moderne genbrugsstation åbner i Malling den 16. juni. Genbrugsmaterialer i byggeriet og opsamling af regnvand til vanding er med til at øge pladsens grønne profil.
Lørdag d. 16. juni slår den ny Genbrugsstation Holmskovvej porten op for kunderne for første gang. Genbrugsstationen bliver indviet af rådmand for Teknik og Miljø Bünyamin Simsek.

Genbrug er tænkt helt ind i både etablering og daglig drift af den ny genbrugsstation. Derfor var genanvendelse også integreret, da genbrugsstationen blev bygget. Der er anvendt genbrugsmaterialer i videst muligt omfang. Bl.a. er mandskabsbygningen opført med genbrugssten fra nedrevne bygninger.

Samtidig bliver regnvand opsamlet og genbrugt til støvdæmpning og vanding af pladsen. Pladsen vil blive oplyst med strømbesparende LED-lyskilder, og det samlede elforbrug vil blive nøje overvåget.

Genbrugsplads bliver til skov
Den ny genbrugsstation er anlagt i tre niveauer. Dermed holdes kundetrafik og arbejdskørsel adskilt. Alle containerne er gravet delvis ned, så man nemt kan komme af med affaldet uden løft over en høj kant. Kunderne kører ind på øverste niveau og sorterer deres affald i de nedsænkede containere.

CJ Group har haft betonentreprisen på byggeriet i Malling.

Den nye genbrugsstation afløser genbrugsstationen på Nymarksvej i Malling, da grunden her skal indgå i en kommende skov.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125