23948sdkhjf

Fire dyster om at vinde opførslen af nyt sjællandsk plejecenter

Et nyt plejecenter skal have grund under soklen i Greve Kommune, har byrådet vedtaget mandag aften.

Opgaven med at opføre centeret er lagt ud til fire forskellige boligselskaber, der alle har udvist interesse for projektet forud for udbuddet.

Det oplyser Greve Kommune i en pressemeddelelse.

Der er tale om Boligselskabet Sjælland, DAB, Domea og KAB, der er de fire eneste, der kommer til at byde på opgaven.

Vinderen af udbuddet skal både opføre og eje plejecentret på et areal i Lundegårdsparken, som Greve Kommune samtidig sælger til boligselskabet.

- Jeg er glad for, at vi nu er så langt i processen, at vi kan indhente tilbud på det nye plejecenter. Det har været længe undervejs med mange drøftelser, men nu kan vi snart komme i gang med at bygge et tidssvarende plejecenter, som vil skabe glæde for de kommende beboere og lokalsamfundet", siger formand for Sundheds- og Omsorgsudvalget, Liselott Blixt.

Det kommende plejecenter er for alle borgere i kommunen og vil have plads til 72 beboere, som bliver anvist af Greve Kommune ud fra gældende visitationskriterier for tildeling af plejebolig.

Plejecentret i Tune kan efter planen tage imod de første beboere ved udgangen af 2025.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078