23948sdkhjf

Entreprenør fra Nordsjælland vinder 360 boliger i Albertslund

Det bliver entreprenørvirksomheden HHM A/S, der som totalentreprenør skal stå for at lede byggeriet, når opførelsen af første fase af Coop Byen i Albertslund vest for København forventes at gå i gang senere i år.

Det oplyser Coop Danmark i en pressemeddelelse. 

Coop Byen skal bygges på Coops grund i Albertslund i flere faser med afsæt i en masterplan udarbejdet af tegnestuen Henning Larsen. Coop og PensionDanmark indgik i 2021 en aftale om at udvikle Coop Byens første fase sammen. 

Første fase af Coop Byen består af tre boligbebyggelser med cirka 360 svanemærkede lejligheder, rækkehuse og ungdomsboliger, et parkeringshus, en bypark og et kvartershus med blandt andet multisal, daginstitution, fællesfaciliteter, foreningslokaler og caféområde, som samlet skal skabe et attraktivt kvarter for alle - med særligt fokus på børnefamilier.

Fakta om Coop Byen Fase 1

Boligareal: 32.000 kvm

Markedsværdi: Cirka. 1 mia. kr.

Ejere: Coop Danmark og PensionDanmark (50/50)

Antal boliger: 360 lejligheder og rækkehuse

Boligstørrelse: 60-130 kvm fordelt på 2-5 værelses lejligheder og rækkehuse samt et mindre antal ungdomsboliger og gæsteboliger på henholdsvis 30 og 40 kvm

Master- og lokalplan: Henning Larsen og Cowi

Bygningsarkitekter: Arkitema og Mangor & Nagel og ONV

Bygningsingeniør: Moe A/S

Landskab: Arkitema

Tidshorisont: Forventet første spadestik i medio 2022. Forventet indflytning af første beboere i medio 2024

Bydelen skal desuden opnå bæredygtighedscertificeringen DGNB Guld. 

Parterne oplyser intet om økonomien i aftalen. Tidligere har PensionDanmark sat markedsværdien på første fase - med boliger, fælleshus, et parkeringshus, en daginstitution, et grønt areal og et åbent cykelværksted - til en markedsværdi på cirka 1 mia. kr

To af tre boligbebyggelser

Aftalen med HHM A/S er indgået efter en udbudsrunde og er første skridt på vejen til at få projekteret byggeriet, der forventes at stå færdigt fra 2024.  

– Fra de første indledende drøftelser med bygherre har det været tydeligt, at alle parter har samme sunde opfattelse og tilgang til samarbejde og optimal værdiskabelse, udtaler Peter Carstensen, direktør i HHM, ifølge pressemeddelelsen. 

Boligerne i Coop Byens første fase samles i tre boligbebyggelser omkring en bypark og et såkaldt Kvartershus. Aftalen med HHM omfatter to bebyggelser med etagebyggeri og Kvartershuset.

De tre bebyggelser er tegnet af tre forskellige tegnestuer: Arkitema, Mangor & Nagel og ONV Arkitekter. Moe varetager ingeniørrådgivningen for alle tre bebyggelser.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.136