Jysk tegnestue starter ”mildt generationsskifte”

Kathrine Haugaard og Endymion Blank bliver en del af ledelsen i Gjørtz/Andersen/Arkitekter (GAA). Det oplyser arkitektfirmaet med afdelinger i Holstebro og Aarhus i en pressemeddelelse.
Som associerede partnere er de med til at styrke ledelsen, men også en tidlig opstart på et mildt generationsskifte på tegnestuen, der oprindeligt blev grundlagt i 1969, lyder det fra tegnestuen.
Gjørtz/Andersen/Arkitekter blev til ved en fusion af Gjørtz Arkitekter i Aarhus og Søren Andersen Arkitekter i Holstebro for halvandet år siden.
Endymion Blank har været med til at starte Aarhusafdelingen sammen med Carsten Gjørtz og det betegnes derfor som en selvfølgelighed, at han indtræder i ledelsen, da han har fulgt adskillige projekter fra involverende brugerprocesser til færdigt hus.
Kathrine Haugaards særkende er nænsomme transformationer, hvor den eksisterende bygnings kvaliteter genbruges i en ny kontekst, lyder skydsmålet om den nye associerede partner.