23948sdkhjf

Materieludlejer når milepæl

Distriktschef ved Pon Equipment kunne forleden fejre en usædvanlig mærkedag. Caterpillar-maskine nr. 100 blev solgt til GSV Materieludlejning.
Det vidner om mangeårigt samarbejde, da distriktschef ved Pon Equipment Peter Stokholm forleden kunne aflevere nøglerne til maskine nr. 100, som han har solgt til GSV Materieludlejning, siden han i 2002 overtog salget af Caterpillar på Syd- og Østsjælland.

- Det har primært været større entreprenørmaskiner, jeg har solgt til GSV Materieludlejning med mange gravemaskiner, dozere og læssemaskiner som det primære. I de senere år har GSV også købt skidsteer minilæssere, rendegravere, 5 ton læssemaskiner og senest 15 minigravemaskiner fra 1,5 til 5 ton, så nu har vi spredt salget over hele paletten, siger Peter Stokholm.

Aftale nr. 100 i hus i USA
GSV Materieludlejnings ledelse var forleden på besøg på to Caterpillar-fabrikker i USA, og under besøget blev der afsluttet handler med bl.a. en Caterpillar 938K læssemaskine, der var nr. 100 i række af handler mellem Peter Stokholm og GSV.

GSV Materieludlejning har syv afdelinger fordelt over hele landet samt en særlig skurafdeling i Aarup på Fyn. GSV udlejer større entreprenørmaskiner som gravemaskiner, læssemaskiner, dozere og dumpere med fører, mens mindre maskiner udlejes uden fører.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078