23948sdkhjf

65 håndværksvirksomheder nu klar til at energivejlede

Flere håndværksvirksomheder i Sønderborg har valgt at opruste med energivejlederuddannelsen. "Gamle" energivejledere har vundet ordrer på den ekstra ekspertise.
65 af Sønderborg-områdets håndværksvirksomheder har nu rustet sig til at udføre deres håndværk med omtanke for boligejernes energiforbrug.

Energivejlederuddannelsen giver håndværkerne redskaber til at lave en helhedsvurdering af, hvor det kan betale sig, for kunden, at renovere for at spare på energien - frem for at kigge på enkelte komponenter eller bygningsdele hver for sig.

Lars Paulsen fra Sydjysk Eltekniq har været energivejleder et års tid, og for ham har det betydet rigtig meget også at fokusere på andre ting hos kunderne, så renoveringen og installationerne hænger energimæssigt rigtigt sammen.

Højere bud vandt på helhedsvurderingen
- Jeg blev bedt om at give tilbud på renovering af belysning i en lagerhal, i mit tilbud til kunden lavede jeg et notat om at bygningens gamle smedegårdspumpe var alt for dyr i energiforbrug, forklarer Lars Paulsen.

Lars Paulsen fulgte telefonisk op på sit tilbud og kunden gjorde ham opmærksom på at hans pris var højere end et andet afgivet tilbud. Men kunden valgte Lars Paulsens tilbud på grund af helhedsvurderingen af bygningens energiforbrug og det gode råd med den gamle pumpe.

- Det er netop det der gør energivejlederuddannelsen så vigtig, det er dejligt at kunne vejlede indenfor andre fagområder, så tingene hænger sammen, det kan både vi og kunden være bedst tjent med, siger Lars Paulsen.

De kan kalde sig energivejleder
Alle håndværksvirksomheder der har haft en eller flere repræsentanter på efteruddannelse i energivejledning indenfor klimaskærm og installationer under Teknologisk Institut har fået beviset som energivejleder.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078