23948sdkhjf

Team fundet til børnehave i Hurup

Brix & Kamp Thisted A/S og arkitekterne Meisnner + Sigh i Skive er blevet valgt som totalrådgiver på en ny daginstitution i Hurup.
Thisted Kommune har planer om at opføre en institution med et bruttoareal på 900-1.000 m² til 80 børnehavebørn, 20 vuggestuebørn og 25 personale. Byggeriet skal kunne udvides til at rumme yderligere ca. 30 børn og 5 personaler.

Byggeriet skal udføres i lavenergiklasse 2015 i henhold til Thisted Kommunes energipolitik. Projektets samlede anlægsbudget ligger på 16,5 mio. kr.

Totalrådgiverne på projektet er nu fundet, og kommunen har valgt Brix & Kamp Thisted og arkitekterne Meisnner + Sigh i Skive.

Byggeriet skal udbydes i fagentrepriser. Ifølge den første tidsplan skal udbudsmateriale udsendes i midten af juni med licitation i første del af juli. Byggestart er sat til midt-september 2012 og byggeriet skal afleveres i starten af august 2013.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.12