23948sdkhjf

Bravida køber op i Østjylland

Installationsvirksomheden opruster i det østjyske med overtagelsen af Panda VVS & Randers Blikkenslager. Virksomheden har 35 ansatte og afdelinger i Aarhus og Randers.
Østjylland oplever en markant vækst i disse år. Det samme gør Bravida Danmarks lokale afdeling, der arbejder målrettet på at styrke organisationen for at blive endnu bedre til at udnytte den positive udvikling i landsdelen.

Som et led i denne proces har Bravida Danmark netop styrket sine aktiviteter på VVS-området gennem overtagelse af aktiviteterne i Panda VVS & Randers Blikkenslager med afdelinger i Aarhus og Randers.

- Vi overtager en virksomhed med et stærkt lokalt omdømme, hvor god håndværkspraksis og kundepleje er i fokus. Jeg forventer derfor, at vi i kombination med Bravidas egne kompetencer og lokale størrelse kan skabe nogle effektive synergier på VVS-markedet, siger Johnny Hey, der er Bravida Danmarks regionsdirektør i Jylland.

Store opgaver på Aarhus Havn
Panda VVS aktiviteter omfatter service- og installationsopgaver inden for VVS- og blik-arbejde, og kunderne tæller bl.a. mange boligforeninger og store entreprenører. Fx arbejder virksomheden i øjeblikket med projekter for Boligforeningen Møllegaarden i Randers og for MT Højgaard på et af de helt store prestigebyggerier på Aarhus Havn, Lighthouse.

Bravidas VVS-aktiviteter i Randers vil blive lagt ind under Randers Blikkenslager, der indtil videre fortsætter under det nuværende navn og på den eksisterende adresse med afdelingschef Ole Jacobsen som leder. I Aarhus bliver aktiviteterne i Panda VVS i forbindelse med overtagelsen lagt ind som selvstændig afdeling i Bravidas VVS afsnit på Bravidas adresse i Tilst.

Efter overtagelsen vil Bravida Danmark i Aarhus beskæftige ca. 200 medarbejdere og i Randers ca. 65 medarbejdere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109