23948sdkhjf

MT Højgaard vinder skoleentreprise til 320 mio. kr.

MT Højgaard har vundet udbud om ny skole med tilhørende fritidscenter i Aarhus. Projektets samlede pris lyder på 320,1 mio. kr. Byggeriet går efter planen i gang i august 2023.

MT Højgaard A/S har vundet totalentreprisekonkurrencen med AART architects og Sweco Danmark som rådgivere og Proces Arkitekter.

Det sker på baggrund af indstilling fra et enigt administrativt bedømmelsesudvalg med tilhørende rådgivere, det oplyser Aarhus Kommune i en pressemeddelelse.

Byrådet får anlægsindstillingen til endelig godkendelse i marts 2022.

Fire prækvalificerede hold

MT Højgaard var prækvalificeret med Aart, Proces Arkitekter og Sweco.

De fire øvrige hold i konkurrencen bestod af:

  • Per Aarsleff med JJW Arkitekter, Pluskontoret Arkitekter, Oluf Jørgensen A/S - Rådgivende Ingeniørfirma og Ístak 
  • Enemærke & Petersen med Arkitema, Cowi, Autens og Upcycling Forum 
  • A. Enggaard med Link Arkitektur, Nord Architects Copenhagen, Tri-Consult, Steensen Varming og Bogl

- Det er en meget stor glæde for os at vinde den nye skole og fritidscenter i Gellerup. I vores team har vi gennem hele konkurrencen oplevet en helt særlig positiv ånd og kærlighed til den skole vi har udviklet, og derfor er det en meget stor forløsning, når andre også kan se de gode kvaliteter, siger Flemming Skov, projekteringschef i MT Højgaard ifølge pressemeddelelsen.

Han roser ligeledes det gode samarbejde med Aarhus Kommune, som han ser frem til at fortsætte.

Skal åbne i 2025

Kontrakten med vinderteamet forventes underskrevet ved et officielt arrangement i marts/april 2022, under forudsætning af byrådets godkendelse af anlægsbevillingen. Byggeriet går efter planen i gang i august 2023 og tages i brug ved skolestart i august 2025.

Byggeriet skal stå klar til det nye skoleår i august 2025 og bliver en folkeskole med fritidscenter, hvor børn og unge kan udvikle sig gennem projektbaseret undervisning, undersøgelser og samarbejde.

Seperate bygninger

Den nye skole med fritidscenter opføres som to separate bygninger – en bygning med indskoling og SFO samt en bygning med mellemtrin, udskoling og klubmiljøer. Det tilknyttede uderum forbindes af stisystemet i Gellerups grønne bypark.

Bedømmelsesudvalget roser vinderprojektet for sin fremragende organisering af skolens og fritidscentrets funktioner og en stor indsigt i hverdagen i skole og fritidscenter.

Skal guld-certificeres

- Den nye skole og fritidscenter i Aarhus Vest skal danne rammen om et godt børneliv med en varieret skoledag, aktiv fritid og lokale fællesskaber. Projektet samler den nyeste viden og erfaringer med børns faglighed, udvikling og trivsel i en stærk vision og profil. MT Højgaard A/S har vundet totalentreprisen, fordi de har omsat visionerne til et fleksibelt byggeri med aktive uderum, siger Børn og unge-rådmand, Thomas Medom (SF).

Byggeriet vil blive opført som et bæredygtigt byggeri med ambitiøse målsætninger om at minimere klimabelastningen i hele byggeriets levetid. Projektet planlægges med udgangspunkt i en DGNB Guld-certificering.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078