23948sdkhjf

Randers Tegl fusionerer selskaber

Om få dage er Randers Tegl-koncernens tagstens- og murstensaktiviteter ikke længere adskilt i to selskabet. Fra årsskiftet samles aktiviteterne i Randers Tegl A/S, oplyser teglkoncernen i en pressemeddelelse tirsdag formiddag.

Læs også: Fusion: Nu er tagsten og mursten i samme selskab

Grundet en historisk ejerstruktur består den store teglkoncern i dag af selskaberne Højslev Teglværk A/S og Randers Tegl A/S med henholdsvis tagstens- og murstensproduktion. 

– Fusionen sker som led i en vækststrategi, hvor vi forenkler vores koncernstruktur og strømliner interne arbejdsgange. Det giver os gode forudsætninger for at løfte salget inden for vores vigtigste varegrupper, siger adm. direktør Thomas Piper i pressemeddelelsen.

Randers Tegl A/S ejes og drives af familien Piper, og koncernen består af fire danske og et tysk teglværk. Randers Tegl-koncernen forventer i 2021 en samlet nettoomsætning på cirka 660 mio. kr. Halvdelen af salget går til eksportmarkeder.

Læs også: Tegl-direktører: Energiprisernes himmelflugt koster os millioner 

Samtspil med nye investeringer

På tagstensområdet er Randers Tegl for øjeblikket ved at indkøre en produktionslinje til en ny serie af falstagsten på værket i Højslev i Midtjylland. Parallelt med dette er en ny linje til produktion af håndstrøgne mursten under etablering på Hammershøj Teglværk.

– Vores vækststrategi tager afsæt i nye strategiske produkter og optimering af interne arbejdsgange via digitalisering og forenkling af vores koncernstruktur. Set i dét lys er det et vigtigt skridt, at vi nu kan samle alle aktiviteter i Randers Tegl A/S, siger Thomas Piper.

Randers Tegl A/S
mio. kr. 2020 2019
Nettoomsætning 461,0 444,4
Resultat af primær drift 35,0 45,9
Resultat før skat 32,1 43,4
Årets resultat 26,0 33,7
Aktiver i alt 494,2 483,0
Egenkapital 205,6 186,0
Gns. antal fuldtidsansatte 231 224
Regnskabsåret blev afsluttet 31.120.2020.

Højslev Teglværk A/S
mio. kr. 2020 2019
Bruttofortjeneste 37,6 32,2
Resultat af primær drift 12,5 6,8
Resultat før skat 11,6 5,8
Årets resultat 9,6 4,8
Aktiver i alt 170,3 156,7
Egenkapital 87,1 79,1
Gns. antal fuldtidsansatte 108 105
Regnskabsåret blev afsluttet 31.12.2020.

Kommenter artiklen
Annonce
Annonce
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

    Nyhedsbreve

    Send til en kollega

    0.156