PSP-Byg drejer nøglen
Det lykkedes ikke folkene bag PSP-Byg A/S at finde en løsning på firmaets økonomiske vanskeligheder. Konkursen koster 10 mand jobbet.
Konkursen kommer ifølge Nordvestnyt tre uger efter, at byggefirmaets bankforbindelse sagde stop. Derefter har det ikke været muligt at finde en løsning på firmaets økonomiske problemer.
Ifølge Nordvestnyt, som har talt med firmaets ejer, Per S. Poulsen, skyldes konkursen en uafklaret voldgiftssag.
I regnskabsåret 2010/2011 havde PSP-Byg A/S et underskud på - 4,31 mio. kr. Firmaets driftsresultat var negativt med -5,08 mio. kr. mod positive tal på 2,65 mio. kr. i 2009/2010.