Klumme: Sol på den fede måde
Eksemplerne på uheldige placeringer af solceller er mange, og vi har ikke råd til, at vores fælles bygningskultur skæmmes, skriver direktør Jane Sandberg fra Arkitektforeningen.
Det boomer med solcellesystemer på danskernes huse, og det er i sig selv en god ting. Solceller udnytter nemlig en vedvarende energikilde og nedsætter CO2-udslippet.
Solcellesytemernes effekt på energiregningen er veldokumenteret, de har nået et prisleje, hvor de fleste miljøbevidste borgere kan være med, og de er lette at sætte op.
Måske for lette at sætte op.
Eksemplerne på uheldige placeringer som skæmmer bygningerne er desværre mange. Og det er ærgerligt, fordi solcellerne bør have så stor udbredelse som overhovedet muligt af hensyn til vores miljø.
Det er derfor vigtigt, at kommunerne gør sig overvejelser om, hvordan vi kan få sat så mange solcellesystemer op som overhovedet muligt og samtidig sikrer, at den danske bygningskultur – fra parcelhuse til bevaringsværdige bygninger og landbrugsejendomme – ikke skæmmes.
Fordi den danske bygningskultur er så mangfoldig, er det ikke muligt at lave ét regelsæt for, hvordan solcellesystemer hænges rigtigt op. Et regelsæt er heller ikke løsningen her. Derimod er det vigtigt, at den enkelte kommune udarbejder fælles retningslinjer – fx i en arkitekturpolitik eller i planstrategien - for opsætningen af solcellesystemer, der ikke alene tager hensyn til bygningskulturen, men som også sikrer at arkitektfaglige hensyn ligger til grund for retningslinjerne.
Endelig bør politikerne på Christiansborg prioritere, at borgere der ønsker solcelleanlæg på deres huse kan få skattefradrag på arkitektfaglig rådgivning. Vi har nemlig ikke råd til at vores fælles bygningskultur skæmmes og i værste tilfælde falder i værdi.