Udbygningsønske for Amager-skole
Ny lokalplan skal give mulighed for en 2.400 m² udvidelse af Sundbyøster Skole og fritidshjem samt 1.900 m² i Sundbyøsterhallen.
Byggeønskerne i planen indebærer konkret, sportshal med omklædningsrum og bane til håndbold mv. uden tilskuerpladser på minimum ca. 1.900 m² over et butiksareal. Ligeldes ønskes Sundbyøster Skole samt fritidskapacitet udvidet med op til ca. 2.400 m². I etagearealet indgår blandt andet otte klasselokaler, to faglokaler samt mndst 160 fritidshjemspladser og 170 fritidsklubpladser.
I lokalplanen fremgår det, at det nye byggerier og anvendelser skal samtænkes med Sundbyøster Skole og de øvrige offentlige faciliteter.
Lokalplanforslaget er i høring frem til den 15. august 2012.