Klumme: Renovering kan give store gevinster
Lad os bruge renoveringer og energirenoveringer til at skabe smukkere, mere holdbare og mere funktionelle bygninger, skriver Arkitektforeningens formand Natalie Mossin.
(Foto: Arkitektforeningen).
Vi har hørt det før, men det tåler gentagelse: Bygningsmassen forbruger, ifølge Klimakommissionen, hele 43 procent af Danmarks samlede energiforbrug.
Hvis Danmark skal leve op til sine ambitiøse mål inden for klimaområdet, og gerne være helt i front, er det vigtigt, at der er, og vedbliver med at være, et betydeligt fokus på energirenovering af den eksisterende bygningsmasse.
Stort potentiale
Den allerbilligste energi er som bekendt, den der ikke bliver brugt. Med bygningsmassens store andel af det samlede energiforbrug i mente, er her altså potentielt en stor reduktionsmæssig gevinst at hente.
At den kommende energirenoveringsindsats i bygningsmassen tilmed vil have positiv indflydelse på beskæftigelsen, og dermed samfundsøkonomien, gør jo bare den kommende energirenoveringsindsats endnu mere relevant.
En del af de jobs skulle gerne være udviklingsrelaterede – for der er behov for udvikling af nye løsninger i energirenovering – og lykkes det at skabe den innovation opgaven fordrer, er der potentiale for at lægge kimen til en eksportmotor.
In vogue
Den sidste tid har vi set en stigende interesse for energirenoveringsområdet i offentligheden såvel som i fagkredse – renovering er ”in vogue”. Som forening har vi bidraget til interessen gennem faglige arrangementer og formidling, ved deltagelse i faglige netværk, og gennem udbud af efteruddannelse på feltet.
Energirenoveringer af bygningsmassen er et område som arkitekter interesserer sig for og tager seriøst. Og arkitekter har meget at byde ind med. Ikke mindst i arbejdet med at sikre at der sker en samlet værdiskabelse og ikke kun en reduktion i energiforbruget.
Hele paletten med
Det er svært at beskrive en vellykket renovering gennem ét parameter alene. Tag for eksempel prisen. En given kvadratmeterpris bliver først rigtigt relevant, når man ved, hvad der er leveret for pengene; hvor meget værdi er der tilføjet den eksisterende bygning?
Vi skal have hele paletten med for at kunne vurdere en renoverings værdi – og udgangspunktet må være, at bygningen skal være mere værd efter renoveringen, end den var før. Mere værd i kroner ved eventuelt salg, mere værd i brug for de mennesker der anvender bygningen, mere værd æstetisk som bidrag til sin kontekst. Det ene kan ikke fungere uden det andet.
Billigt kan også være dyrt
Nu afdøde professor og arkitekt Boje Lundgaard sagde polemisk, at hvis det, du bygger, er god arkitektur, er det også bæredygtigt, fordi det vil være pengene værd om 100 år. Med andre ord: De ressourcer, du investerer i en bygning, skal forrentes, og værdien øges over tid.
Et billigt byggeri er for dyrt, hvis det er af en sådan kaliber, at det må afskrives hurtigt. Boje Lundgaards pointe er værd at huske. Og den kan uden videre forlænge til også at rumme energirenovering. Når vi energirenoverer, skal vi sørge for, at vi tilføjer værdi, og det kræver, at vi anvender en helhedsorienteret tilgang.
Vi skal se på helheden
Ved renovering er det utrolig vigtigt, at vi ikke alene fokuserer på en given bygnings energiforbrug, og reduktionen af dette. Energiforbruget er vigtigt, og danske bygningers energiforbrug skal nedbringes, men en bygning bliver ikke værdifuld alene af at have et lavt energiforbrug – et uopvarmet haveskur har et vældigt lavt energiforbrug i drift – men man kan ikke bo i det.
I renoveringen skal vi i sagens natur inkludere en lang række parametre, så som bygningens indretning, indeklima, tilgængelighed, materialitet, udtryk og relation til omgivelserne. Hvis vi renoverer uden at have helheden for øje, risikerer vi, at værdiskabelsen forbliver på papiret, og at de energirenoveringer, vi gennemfører de kommende år, ikke har forrentet vores investering om 5, 10 eller 20 år.
Fokus på brugernes hverdag
Eksempelvis faste vinduer: På papiret giver det god mening at koble mekanisk ventilation med faste vinduer. Men hvis dette koncept anvendes i boligskalaen, kan bundlinjen hurtigt blive negativ.
Hvis brugeren fx åbner branddøren for at få oplevelsen af frisk luft, og ventilationsanlægget dermed ikke kører optimalt, så ændres energiregnskabet hurtigt i en forkert retning, og energibesparelsen forbliver i intentionerne og på papiret.
Hvis filtrene ikke skiftes regelmæssigt, risikeres en forurening af indeklimaet. Og hvis kaffen ikke længere kan langes fra køkkenvindue til udeophold, reduceres brugbarheden og glæden ved eksempelvis en fælles grønning.
Der er ingen universalløsninger
Enhver bygning har en historie, arkitektonisk udtryk og nogle kvaliteter. Sidstnævnte kan være gode eller dårlige og dermed nogle, som man ønsker at dyrke eller reparere på, men i en faglig forstand er det stadig kvaliteter. Hver bygning har sine specifikke karakteristika, og skal vurderes ud fra disse.
Den eksisterende bygningsmasse i Danmark rummer en stor mangfoldighed - og det er ikke muligt at lave én stor forkromet universalløsning eller strategi for, hvordan vi skal energirenovere den samlede bygningsmasse. Eller rettere: hvis vi ikke tillader rum for en flerhed af strategier og for en tilpasning til det specifikke, kan vi være temmelig sikre på, at det vil bliver på bekostning af en værdiskabelse i bygningen.
Hav øje for de passive tiltag
Ved at have en helhedssikret tilgang og tage udgangspunkt i en bygnings specifikke tilstand, brug og kvalitet, sikrer vi også, at de passive tiltag ikke overses. Tiltag som kan være ganske billige og nedsætte energiforbruget betragteligt.
Eksempelvis en ombytning af forskellige funktioners placering i bygningen. Som en integreret del af den helhedsorienterede tilgang er det derfor vigtigt, at en vurdering af passive tiltag, indgår i analyserne forud for selve energirenoveringen.
Når nu vi er i gang
Afslutningsvis vil jeg gerne opfordre til, at vi, når vi energirenoverer, overvejer om, vi kan foretage andre forbedringer, når nu vi er i gang.
Det er rentabelt, det øger engagementet og medejerskabet for de der anvender bygningerne - og det giver os mulighed for at levere værdier, der efterlader bygningen med ikke blot et lavere energiforbrug, men også mere funktionel, mere holdbar og smukkere.
