23948sdkhjf

Borgmester står ved sit valgløfte: Kæmpesommerhuse skal rives ned

Det sidste ord er ikke sagt i sagen om 10 kæmpesommerhuser i Marielyst Ferieby på Falster, hvor Guldborgsund Kommune i går blev frikendt i et civilt søgsmål anlagt af en gruppe sommerhusejere.

Kommunen havde ikke pligt til at rive de 10 sommerhuse ned, afgjorde Retten i Nykøbing Falster, selvom husene strider mod lokalplanen. I stedet kunne man vælge at lave en ny lokalplan.

Og det var netop den afgående borgmester John Brædders (Guldborgsundlisten) plan, men nu har kommunen fået en ny borgmester, Simon Hansen (S). Både han og Dansk Folkeparti lovede under valgkampen, at de ville rive de 10 sommerhuse ned og det valgløfte stod den kommende borgmester ved torsdag formiddag.

- Det er en kompleks sag, men vores udgangspunkt er, at vi ikke synes, at lokalplanen skal ændres og sommerhusene skal rives ned, siger Simon Hansen til DR.

Borgmesterens udtalelser er den seneste udvikling i sagen om de 10 sommerhuse, som har strakt siger over to år. Få hele overblikket over sagen her:

Efter sommerhusdom: Skanlux håber på et punktum, men naboer vil fortsætte kampen

10 kæmpesommerhuse splittede Guldborgsund Byråd: - Vi blev kimet ned

Naboer stævner Guldborgsund i kæmpesommerhussag: Vi har vundet, men alligevel tabt

Skanlux-direktør: Jeg frygtede at vores sommerhuse blev revet ned

Tidslinje i kæmpesommerhussagen:

  • 2007: Dansk Folkeferie begynder at sælge sommerhuse i sine feriecentre rundt omkring i Danmark, da de rente- og afdragsfrie midler, som man Folkeferie hidtil har fået fra Arbejderbevægelsen, bliver kendt konkurrenceforvridende. Derefter blev det en dårlig forretning at drive feriebyerne. De enkelte sommerhuse i Marielyst samles i ejerforeningen Marielyst Feriepark. Derudover sættes flere ubebyggede grunde i det tidligere feriecenter til salg separat.

  • Oktober 2019: Guldborgsund Kommune sender 10 kæmpesommerhuse i nabohøring, som firmaet Skanlux vil bygge på en grund lige ned til Det Falsterske Dige og Bøtø Strand, hvor der tidligere har været en naturlegeplads. De store sommerhuse ender med at blive på 180-242 kvm, mens et sommerhus i Marielyst Feriepark til sammenligning er 70 kvm. Husene er placeret med omkring 10 meters mellemrum. De store sommerhuse får desuden terrasse og spabad.

  • November 2019: Guldborgsund Kommune modtager 163 høringssvar fra beboere i Marielyst Ferieby og naboer.

  • Januar 2020: Efter længere tids diskussion i diverse udvalg om, hvorvidt Skanlux kan få tilladelse til at bygge sommerhuse i et område, som lokalplanen betegner som en ferieby, får Skanlux de første fire byggetilladelser. I processen er sommerhusene blevet slanket, så de overholder byggeprocenten på 15 procent.
  • Januar 2020: Ulrich Gosewinkel klager til Planklagenævnet over byrådets afgørelse.

  • Sommeren 2020: Skanlux begynder at opføre de første af de 10 sommerhuse.

  • 28 januar 2021: Ulrich Gosewinkel får medhold i sin klage til Planklagenævnet, som finder, at byggetilladelsen til de 10 sommerhuse er udstedt i strid med lokalplanen. Guldborgsund Kommune kan nu endten vælge at lovliggøre sommerhusene ved at rive dem ned eller ved at vedtage en ny lokalplan for området. Syv ud af de 10 sommerhuse står på det tidspunkt færdigt.
  • 15. marts 2021: Tre af Teknik-, Miljø- og Ejendomsudvalgets medlemmer stemmer for en nedrivning af sommerhusene, deriblandt partiet Venstre, to stemmer imod.

  • 16. april 2021: Guldborgsundlisten og Venstre stemmer for en ny lokalplan, hvilket redder de 10 sommerhuse fra at blive revet ned. Resten af byrådets medlemmer stemmer imod. De to partier har dog et underskrevet ændringsforslag med på byrådsmødet, hvor man blandt andet siger, at de 10 sommerhusejere ikke længere kan have et udendørs spabad. Desuden skal terrasserne gøres mindre.

  • April 2021: Ulrich Gosewinkel og tre andre naboer stævner Guldborgsund Kommune. De kræver, at de 10 sommerhuse rives ned.

  • 22. september 2021: Den civile retssag mellem de fire naboer og Guldborgsund Kommune begynder i Retten i Nykøbing Falster.

  • 17. november 2021: Retten i Nykøbing Falsters dom offentliggøres. Retten finder, at kommunen ikke er forpligtet til at rive sommerhusene ned, så længe de lovliggøres via en ny lokalplan. Kommunen frifindes også for erstatningsansvar.
  • 18. november 2021: Kommende borgmester Simon Hansen (S) står ved sit valgløfte: Han og Dansk Folkeparti vil lade de 10 sommerhuse rive ned.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.099