23948sdkhjf

Nye boliger skyder op på Frederiksberg

I sidste uge gik spaden i jorden til 40 ungdomsboliger og 10 familieboliger ved Flintholm Station på Frederiksberg. MT Højgaard er totalentreprenør.
Området omkring Flintholm Station bliver mere og mere attraktivt. Med Metroen som katalysator har området de seneste år gennemgået en stor forvandling, hvor der både er boliger, arbejdspladser og et levende bymiljø.

Tirsdag den 8. maj tog Frederiksbergs borgmester, Jørgen Glenthøj (K), første spadestik til endnu et attraktivt boligbyggeri i området. På Flintholm Alle 8-10 bliver et ældre kompleks af erhvervsbyggeri erstattet af 40 ungdomsboliger og 10 familieboliger.

- Det er ikke bare første spadestik, men et skridt nærmere fuldendelsen af en ny attraktiv bydel at leve og bo i. Vi er ved at omdanne det gamle industriområde til et nyt spændende område, hvor livskvaliteten er i top, sagde Jørgen Glenthøj.

Lavenergiklasse 2015
Boligerne opføres af boligselskabet AKB Frederiksberg, som er en del af KAB-fællesskabet. Ligesom til det næsten nye nabobyggeri "Magnetboligerne", som er ejet af Frederiksberg Forenede Boligselskaber, har KAB som forretningsfører for AKB valgt bygge- og anlægsvirksomheden MT Højgaard til at opføre byggeriet.

Domus Arkitekter har tegnet bygningen, hvor familieboligerne bliver på henholdsvis tre og fire værelser. De får gennemlyste opholdsstuer med køkkener i åben forbindelse, forholdsvis store værelser med masser af lys, og så er der altaner og elevatoradgang til alle boliger. Også alle ungdomsboligerne får altan.

Bygningen opføres efter kravene i Lavenergiklasse 2015. Det betyder, at beboerne får relativt lave udgifter til deres energiforbrug, og samtidig er der valgt slidstærke materialer, som kræver et minimum af vedligeholdelse.

FAKTA
40 ungdomsboliger og 10 familieboliger bygges for AKB Frederiksberg
Totalentreprenør: MT Højgaard
Arkitekt: Domus Arkitekter
Ingeniør: Grontmij
Landskabsarkitekt: Kragh & Berglund

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.135