23948sdkhjf

Stor tilfredshed med El & Teknik.

8.451 besøgende og 161 udstillere var med til at gøre El & Teknik 2012 til en stor succes.
- Tilbagemeldingerne har været meget positive. De besøgende har fået en god oplevelse på et højt fagligt niveau, og udstillerne er enige om, at messen tiltrækker de helt rette gæster. I den optik er kvalitet meget vigtigere end kvantitet, og så spiller det ingen rolle, at der i år var 575 færre besøgende end i 2010. Vi er ovenud tilfredse og har endnu en gang bevist, at Danmarks største elfagmesse har stort format og international kaliber, lyder det fra Willy Goldby, direktør for Veltek.

Læs mere om udstillernes positive oplevelse af messen i : Positive tendenser på El & Teknik 2012 .

På El & Tekniks sidste dag blev Esylux, som udvikler, producerer og distribuerer elektrotekniske produkter, udpeget som Årets Stand , tæt forfulgt af Schneider Electric på andenpladsen og Solar på tredjepladsen.

Branchens fremtid viser stor interesse
På messens første dag var 800 elever fra landets tekniske skoler inviteret til studiedag med indlagt tid til at gå en inspirationstur i hallerne. Interessen fra skolernes side var overvældende, og mere end 150 elever kom aldrig nærmere EL & TEKNIK 2012 end ventelisten. Arrangørerne vil nu gå i tænkeboks og finde en løsning, der efterkommer den massive efterspørgsel på studiedagen.

- Eleverne skal være med til at tegne branchen i fremtiden, og derfor er det vigtigt, at vi inddrager dem og får dem til at føle sig velkomne. Jo bedre, de unge bliver klædt på til at arbejde med noget af den mest innovative, grønne teknologi i verden, jo lettere bliver det for Danmark at bevare sin position som toneangivende energisamfund, ræsonnerer Willy Goldby.

Morgendagens løsninger
Også 11 udstillere gik forgæves til årets El & Teknik, fordi de først tilmeldte sig, efter at messen var helt udsolgt.

- Det viser med al tydelighed, at energieffektivisering er et område i konstant vækst. Med massive stigninger på energipriserne fremover, er der mere end nogensinde et udtalt behov for, at blandt andre installatører, energirådgivere og ingeniører kan komme og blive præsenteret for morgendagens løsninger, og at man tænker optimering af de tekniske installationer ind i den samlede energistrategi for Danmark. Den bedste, billigste og grønneste energi er trods alt er den, vi ikke bruger, fastslår Willy Goldby.


Fakta: El & Teknik 2012
Antal udstillere: 161
Besøgstal samlet: 8.451
Tirsdag den 8. maj: 2.376
Onsdag den 9. maj: 3.257
Torsdag den 10. maj: 2.818
EL & TEKNIK 2014 afholdes i perioden 6. – 8. maj. Messen arrangeres af VELTEK og Dansk Energi.


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079