23948sdkhjf

Stort udskiftningsarbejde i Haderslev

800 gamle gadelamper med kviksølv erstattes af nye LED-pærer. Arbejdet starter i den kommende uge.
Seks mio. kr. bruger Haderslev Kommune nu på at udskifte en stor del af gadebelysningen.

Park og Vejdrift i Haderslev Kommune har over den sidste tid foretaget en grundig registrering og udvælgelse af gadebelysning i kommunen. I alt indeholder omkring 4.300 pærer i kommunens gadelys kviksølv. Dem har man nu mulighed for at udskifte en del af, da seks ud af de otte mio. kr., byrådet har afsat til klima- og energiforbedringer, skal bruges på ny gadebelysning.

- Vi udskifter 800 gadelamper over hele kommunen. Vi har været nødt til at foretage en prioritering og har udvalgt områderne efter, hvor lamperne gør mest gavn i forhold til blandt andet trafiksikkerhed og borgernes tryghedsfølelse, og efter hvor vi kan hente store besparelser, fortæller Camilla von Holstein fra Park og Vejdrift.

Hovedgader prioriteres
Udskiftningen sker blandt andet på flere hovedgader, hvor gadelyset i øjeblikket er slukket om natten. Udskiftningen til LED-lys betyder nemlig, at man i stedet for at slukke lyset om natten kan nøjes med at sænke lyset til 50 % - en forskel der ikke umiddelbart vil bemærkes.

Forventningen er en stor besparelse på LED-pærernes mindre strømforbrug og længere levetid. Ifølge kommunen har LED-pærerne en levetid på omkring 55.000 timer mod en traditionel kviksølvpæres 7.500 timer.

Også Buegade i Haderslev bliver fremover oplyst af LED, da gadelamperne her udskiftes i forbindelse med, at området i øvrigt ændres for at forbedre trafiksikkerheden omkring Hertug Hans Skole.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094