23948sdkhjf

CRH Concrete overtager østjysk elementproducent

Opdateret d. 29/10 2021 kl. 11:18 med kommentarer fra CRH

Betonelementproducenten Confac i Randers bliver en del af landets største producenter af betonelementer CRH Concrete. 

"Derfor kan vi med glæde i dag meddele, at Confac bliver en del af noget større. Vi har indgået aftale med CRH Denmark A/S om at blive en del af den internationale byggematerialekoncern CRH," skriver Confac på sin hjemmeside omkring overtagelsen og fortsætter: 

"Det har været afgørende for vores valg, at Confac har kunnet fortsætte som et selvstændigt brand med egen profil, således at Confac - som kunder og samarbejdspartnere kender os i dag - vil være samme Confac, de møder i morgen."

Såvel Confac A/S som søsterselskabet A/S Magnus Holm indgår i aftalen. En aftale der helt naturligt er betinget af godkendelse i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

I en pressemeddelelse skriver CRH, at begge virksomheder vil styrke virksomhedens øvrige forretningsområder i Danmark og understøtte virksomhedens tilgang til at imødekomme byggeriets skiftende behov ved at levere en samlet løsning med kundens behov i centrum.

Claus Bering, administrerende direktør, CRH i Danmark udtaler i pressemeddelelsen:

- Confac og Magnus Holm passer perfekt strategisk til CRH i Danmark og vil gøre os i stand til at udvide udbuddet af integrerede produkter og værdiskabende løsninger. Confac har et bredt og interessant produktsortiment indenfor facadesystemer, især i industrien og high-end facademarkedet. Med opkøbet af Magnus Holm A/S i 2017 udvidede Confac sin portefølje af produkter til også at omfatte fiberbeton, som tilbyder yderligere muligheder for specialisering.

Læs mere omkring Confacs tanker om at lade sig opkøbe hos Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078