23948sdkhjf

Odense moderniserer specialskoler for millioner

De 625 mio. kr., Odense Kommune lader regne ud over folkeskoler og lokalsamfund, drypper nu på specialskolerne Nørrebjergskolen og Enghaveskolen. 

Skolerne i Odense får henholdsvis 5,6 og 6,1 mio. kr. til moderniseringer og renovering af de fysiske rammer. Aftalerne er netop blevet godkendt af Odense Byråd, skriver kommunen i en pressemeddelelse. 

Odense Byråd har besluttet at investere 1,8 milliarder kroner i velfærden frem mod 2030i det, som er navngivet Velfærdens Fundament. Heraf ovennævnte 625 mio. kr. blandt andet til en kærlig hånd til Odenses mange folkeskoler. 

Nørrebjergskolen og Enghaveskolen bliver projektets ottende og niende skole, som starter deres forløb i år.

Sådan fordeler pengene sig 

Enghaveskolen:

Modernisering: 3,3 mio. kr.
- Opgradering af ventepladser til at hente og aflevere børn: 1 mio. kr.
- Udvidelse af overdækket område til børnenes materiel: 1 mio .kr.
- Generel opgradering af skolens udeområder: 300.000 kr.
- Opgradering af personalefaciliteter: 1 mio. kr.

Vedligehold: 2,8 mio. kr. 
- Opgradering af skolens varme- og ventilationssystemer vha. nyt CTS-anlæg
- Renovering af facader på bygninger som blandt andet bliver brugt til klasselokale
- Udskiftning af ikke-tidssvarende ventiler på radiatorer inkl. indregulering af radiatorer

Nørrebjergskolen: 

Modernisering: 1,7 mio. kr.
Opgradering af ventepladsområde: 750.000 kr.
- Opgradering af skolens udemiljø: 250.000 kr.
- Grupperum i tilknytning til klasseværelse: 700.000 kr.
- Opsætning af håndvask: Fra hygiejne pulje 

Vedligehold: 3,9 mio. kr. 
Opretning af belægninger i terræn
- Opretning af tag på bålhytte
- Udskiftning af gulve i klasselokaler
- Forbedring af indeklima i forbindelsesgang
- Evt. udskiftning af foldedøre i klasselokaler

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078