23948sdkhjf

Hertugbyen Augustenborg får en masterplan i foråret 2022

Augustenborgs historie og arkitektoniske fremtræden som hertugby er en fortælling, der giver Augustenborg et stort turismepotentiale.

En masterplan skal sikre, at den fortælling spiller sammen med byens handel og erhvervsliv på kort og lang sigt.

Byrådet har bevilget 2,5 mio. kr. til udarbejdelsen af ”Masterplanen for Hertugernes Augustenborg”.

Det skal være med til at understøtte den nuværende udvikling i byen. Arbejdspladser hos Landbrugsstyrelsen er kommet til, og der er kommet fælles dagtilbud ved en renoveret skole. Der er desuden kommet liv i de tidligere psykiatriske bygninger til henholdsvis bolig, kunstgalleri og restaurant.

Augustenborg

Augustenborg er en havneby på Als med 3.222 indbyggere

Augustenborg har mange gamle og fredede huse med særprægede dørpartier og en del rokokohuse

Byen er særlig kendt for Augustenborg Slot, som en hertugslægt ejede i flere hundrede år

Slottet blev anvendt som psykiatrisk hospitalen i perioden 1932 til 2015

Landbrugsstyrelsen bruger i dag slottet som arbejdsplads for dets ansatte

Klar i foråret 2022

Arbejdet med masterplanen sker i forlængelse af den bystrategi, der blev udarbejdet for Augustenborg by i 2017. Når processen går i gang, bliver Augustenborg-området inddraget, så borgere, foreninger og lignende kan deltage i arbejdet og komme med input til masterplanen.   

- Så det arbejde, der sættes i gang nu, munder ud i en masterplan, der er klar i foråret 2022. Og så er opgaven for det nye Byråd at tage ejerskabet for de næste step i processen alt afhængig af indholdet i masterplanen for Hertugernes Augustenborg, siger borgmester Erik Lauritzen (S). 

Arbejdet med den kommende masterplan skal ske samtidig og i sammenhæng med udviklingen af havneområdet i Augustenborg, hvor Sønderborg Kommune ejer flere grundstykker på havnen i Augustenborg, og blandt andet DLG har en kontrakt på arealleje, som udløber i løbet af 2023.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094