23948sdkhjf

Vinder af 3.000 m² udpeget

Nøhr & Sigsgaard har vundet konkurrencen om det nye børnehus på Østre Gasværk-grunden i samarbejde med Enemærke & Petersen, Wissenberg og Lassen Landskab.
Børnehuset på Østre Gasværk-grunden ved Sionsvej, som er et af København Kommunes tiltag til at imødekomme voksende børnetal, bliver et af Københavns største daginstitutioner.

Vinder af konkurrencen om det nye, store børnehus er Nøhr & Sigsgaard i samarbejde med Enemærke & Petersen, Wissenberg og Lassen Landskab.

Børnehuset skal rumme 20 børnegrupper, og vil få et samlet areal på over 3.000 m², fordelt over tre etager. Byggeriet opføres som lavenergiklasse 2015 og skal stå klar til brug i 2014.

Inspiration fra karrusel og gasbeholder
Projektets bærende idé er tilvejebringelsen af et institutionsmiljø med fokus på klima, energi og miljø i et tæt samspil mellem arkitektur og de pædagogisk læringsmiljøer, der kan understøtte børnenes muligheder for i fællesskab at lege og eksperimentere sig frem til viden.

Facadebearbejdningen har sit udgangspunkt i to motiver: Karruselmotivet, der udadtil fortolkes i en række karnapper, og det historiske gasbeholdermotiv, der i det indre gårdrum drager inspiration fra den historiske runde gasbeholder med sine stål- og wirekonstruktioner som baggrund for et grønt og beskyttende gårdmiljø.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094