23948sdkhjf

Nyt køkken og bad til 224 boliger

Omfattende renoveringsarbejde giver Hovedstadens almennyttige Boligselskab IIs afdeling Gullandsgården nye og moderne køkkener og badeværelser.
Samtlige boliger i Gullandsgården i København får frem til marts 2013 erstattet deres gamle bad og køkken med nyt og moderne. Samtidig installeres der nye faldstammer og stigstrenge fra kælder til kvist. Det skriver dabbolig.dk.

Ligeledes er det blevet besluttet, at der skal installeres individuelle vandmålere, som erstatning for kollektiv afregning for vand. De nye målere kan fjernaflæses og derfor slipper beboerne for de jævnlige besøg af måleraflæseren.

- Beboerne kommer til at undvære deres eget køkken i omkring fire uger og badet i seks til otte uger. Men vi har sat ekstra komfurer op i vores lille selskabslokale, så beboerne kan gå derned og lave mad og så har vi sat en ekstra brusekabine op ved siden af vores vaskeri. Arbejdet foregår selvfølgelig i etaper, så det kun er få beboere ad gangen, som berøres, fortæller ejendomsmester Kjeld Mortensen.

Gullandsgården er bygget i 1981 og tæller 224 boliger op mellem 79 og 102 m².
Læs mere om: DAB
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094