23948sdkhjf

Markante udskiftninger i toppen hos Odense-entreprenør

Hos Odense-firmaet Hans Jørgensen & Søn Entreprenører A/S er der atter uro på ledelsesgangen. 

For blot et år efter ansættelsen af Peter F. Andersen, der kom fra en direktørstilling i landets største typehusvirksomhed, Huscompagniet, er der igen sket store udskiftninger i toppen af entreprenørfirmaet.

Af CVR-registret fremgår det således, at Peter F. Andersen pr. 29. september 2021 fratrådte stillingen som adm. direktør i entreprenørfirmaet.

I stedet er Claus Larsen, koncernchef og hovedaktionær i Larsen og Ibsen Holding A/S, som ejer selskabet, trådt ind som adm. direktør, fremgår det.

Det er ligeledes Claus Larsen, der aktuelt står anført som direktør på entreprenørvirksomhedens hjemmeside.

Samtidig er Claus Larsen trådt tilbage som bestyrelsesformand.

I stedet har han overladt stolen for enden af bordet i bestyrelseslokalet til Steen Weirsøe, der siden 2017 har været bestyrelsesmedlem i Hans Jørgensen & Søn Entreprenører.

Læs mere om ændringerne her.

Hans Jørgensen & Søn Entreprenører A/S
mio. kr. 2019/20 2018/19
Bruttoresultat 0,4 16,3
Resultat af primær drift -6,2 5,2
Resultat før skat -7,1 4,5
Årets resultat -5,6 3,5
Egenkapital 24,5 30,1
Antal ansatte 83 132
Regnskabsåret blev afsluttet 30. juni 2020
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078