Lave priser fører til store investeringsplaner
Flere kommuner køber stort ind på vejområdet - eller har planer om det - på grund af historisk lave asfaltpriser.
Morsø Kommune har således investeret 45 mio. kr. i nye veje, og andre steder er der planer om at følge trop. Det skriver P4 Midt & Vest.
Hurtige udbedringer
I Viborg Kommune lægger teknik- og miljøudvalget op til, at indgå aftale om et entreprenørfirma om kommunens veje i op til 15 år.
Håbet er, at en entreprenør i så fald vil foretage udbedringer tidligt i perioden for derved kun at skulle foretage mindre vedligeholdelsesopgaver senere i kontraktperioden.