Lund & Staun bag nyt lægehus i Skørping
600 m² nyt lægehus står efter et år med byggerod og heftig aktivitet klar ved stationen i Skørping.
Opgaven blev løst i hovedentreprise, og Lund & Staun, som holder til i Svenstrup syd for Aalborg, udførte selv alt tømrer-, snedker- og murer-arbejdet.
- Foruden, at Lund & Staun har leveret byggeriet til den rigtige pris, har deres erfaring med sundhedsbyggeri været uvurderlig. Bygningen er i meget høj grad vedligeholdelsesfri, og rammerne er i orden i form af f.eks. bedre parkeringsmuligheder og bedre adgangsforhold for handicappede, fortæller læge Kristian Østergaard.
Det er fjerde gang, Lund & Staun afleverer et lægehus til en tilfredsbygherre. Gennem de seneste år har firmaet opført lægehus i Øster Hornum, Skødstrup og Svenstrup.